Det kan godt være I er nogle stykker derude, der langsomt dør i januar, når mørket trænger ind alle steder, og det ikke længere er legitimt at drukne sorgerne i marcipan og kalenderlys. Men altså det her… lortesommervejr. Seriøst, det er jo en mio. gange værre.
Hver morgen står jeg og kigger længselsfuldt på sommerkjoler og nye shorts, jeg købte i et anfald af sommerovermod i april, hvor solen bragede ned over os. Men siden… ahmen, man skal vel være mere end almindelig optimist for at tale stiv kuling, regn, skyer, torden op til sommer.
Heldigvis bestemmer jeg selv, så jeg har udskudt ferien en endnu. Sendt børnene i børnehave (vi trængte i øvrigt også til en pause, men det er en anden historie), og sidder nu på mit kontor og glæder mig over at solen ikke skinner, så jeg ikke ærgrer mig over at sidde her. Jeg har taget sommerkjole på, og det har jeg selvfølgelig forlængst fortrudt…
(Oh, Spanien. Heldigvis er du bare 10 dage væk, og jeg lover ikke at stønne en eneste gang over dine 38 grader)
Kun sandheden 