Hvem skulle nu ha troet at en rokketand er på linie med det først kys. Ikke mig i hvert fald. Selvom jeg nu ser der er mange ligeheder. Fx at jeg synes det kom lidt pludseligt og også temmeligt tidligt. Kunne hun ikke vente et års tid? Og fx at hun er ekstatisk lykkelig og skridt tættere på voksen med “en rigtig tand med takker” på vej.
I dag faldt tanden ud. Hun trak den selv og knugede den i sin hånd indtil sengetid hvor den blev lagt i en æske under hovedpuden. Hun lagde sig endda i fodenden af sengen for at feen lettere kunne finde hende. Tre timer senere vågnede hun og kaldte for hun turde ikke selv kigge under hovedpuden om der havde været besøg. Hun hvinede af glæde da hun så guldmønten (ok, jeg bøjede mig for den monetære forventning. Hvad havde du regnet med).
Nu ligger hun og sover med en tand mindre og ligner slet ikke den lille pige jeg fødte for et minut siden (nyt og forudsigeligt suk over tidens fart og gang). Lige om lidt er hun sådan et stort barn med alt for store kanintænder. Getting ready for the next phase (hvor du lover mig der er konfliktpause og alt er lutter idyl, ikke?).
Det ser smukt ud! A har slået en fortand ud i sidste uge. Så hip-hip-hurra for en fest det bliver, når alle de tre piger kører samme tandløse stil i næste uge 😉