Fingrene væk fra Garmann

I min bogreol står måske verdens flotteste billedbog. En gang i mellem tager jeg den ned og kigger i den. Når børnene sover. For jeg vil ikke have deres små fedtede leverpostej-fingre til at sætte aftryk i bogen. Jeg har kun Garmanns Sommer, men jeg ville ønske jeg havde alle bøgerne om Garmann, for det er altså stor, stor kunst for børn og voksne med et barnligt brist.

Tante Ruth er den næste, der vågner: "Hvad er du bange for?" spørger Garmann. "For den lange vinter," svarer tante Ruth. "Alle gamle damer er bange for vinteren."

Tanterne skal rejse. De har al tid at tabe, men ingenting at miste. De tre gamle damer fylder taskerne med syltetøjsglas og blomster og ugeblade og siger, at sommeren var flot i år.

Garmann er med på legen og klatrer op til Johanne. "Tror du vi kan se Gud deroppe?" siger hun. "Måske, hvis vi er tålmodige," svarer Garmann og lader som om han skruer på et teleskop.