Hva nu med børnene?

Aldrig så snart var det kendt, at Lene Espersen skulle være ny udenrigsminister, før hun blev bedt sig om at forholde sig til, hvordan de mange rejsedage kunne kombineres med hendes job som mor til to børn. Oh. My. God!

Jeg troede – naivt viste det sig så – at vi var ved at være færdige med det der behov for at stille kvinderne til ansvar for familiens ve og vel, hver gang de har succes på jobbet. Ingen, som i IN-GEN har stillet det samme spørgsmål til Søren Pind, der skal være – Gud bedre det – udviklingsminister og også har to børn.

Kunne vi ikke en gang for alle blive enige om 1) ikke mere at stigmatisere karrierekvinder for deres valg, og 2) holde op med at hylde mænd, der kan betjene vaskemaskinen, tømme skraldespanden og bespise børnene. Vores tsk’en over travle kvinder og undren over huslige mænd er jo som trukket ud af 1950’erne.

Reklamer
med emneordet ,

5 thoughts on “Hva nu med børnene?

  1. Line siger:

    HØRT! Helt vildt hørt, faktisk! KH L

  2. Karen siger:

    Den nye ligestillingsminister Lykke Friis fik heldigvis lige kommenteret på det i ministerpræsentationen på DR1 for 1 times tid siden så vi må virkelig håbe at der er andre tider på vej!

  3. Monica siger:

    Fin iagttagelse – og meget klichefyldt spørgsmål til Espersen. Men … Søren Pind blev faktisk spurgt, hvordan han ville få det til at hænge sammen, da han gæstede Aftenshowet.

  4. kunsandheden siger:

    På en måde godt at også Søren Pind blev spurgt, men på en måde også totalt langt ude. Helt ærligt her er mennesker vi har valgt til at repræsentere os i demokratiets navn og så forsøger vi bagefter at give dem dårlig samvittighed over det arbejde, de skal udføre. Måske skulle vi hellere fokusere på den opgave, de skal løse… seriøst, det er da mere interessant i den her sammenhæng.

  5. Monica siger:

    Enig. Men nu faktisk også ret prisværdigt, at der står en mandlig minister og forklarer, at han hveranden uge har fuld fokus på sine børn – og derfor ikke kan deltage i opgaver ud over almindelig arbejdstid. Så kan man altid siden hen begynde at diskutere, om man så kan være minister …. Den seneste tids diskussion om hvorvidt statsministeren må holde ferie og fridage, når der er familiære ting, der gør det nødvendigt, åbner op for en generel diskussion om, hvad det er, vi forventer af de, der sidder i vores regering. Fra tid til anden kunne det se ud til, at nogen har glemt, at de vist også bare er mennesker – en slags i hvert fald 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Reklamer
%d bloggers like this: