Fordelen ved at børnene indimellem stadig vågner kl. 5 (og at Halfdan kun sover en time i vuggestuen) er, at de begge to er så basket, at der er fuldstændig ro på stuerne inden kl. halv 8 – og at vi måske får lov til at sove lidt længere i morgen.
Så nu er her helt, helt stille for jeg er alene hjemme – og ligeså meget som jeg elsker selskab, ligeså meget elsker jeg at være alene i mit hjørne af sofaen, hvor puderne efterhånden har formet sig præcist efter min krop, med en friskbrygget latte (genial julegave til kæresten, hvis jeg selv skal sige det) og en god film på skærmen (som jeg tilmed for penge for at se og anmelde). Livet er indimellem på sin egen stilfærdige måde helt perfekt…
Kun sandheden 