Er det et digt?

Himlen trækker sig væk fra mig
med diffuse juninatlys.
Selvlysende streger fra
ende til den anden.

Er du der? Kan du se skoven?
Kan du høre tomheden? Nej,
først kommer længsel.

Lyset flimrer. Sitrer. Og nu
raslen fra ny-udsprungne blade.
Hører du? Lige nedenunder
skærsommernats drøm.

Jeg er det træ
der læner sig op ad evigheden.
Som en mørk skygge
mod orange og blå.

Jeg er  den afbrydelse
i horisonten.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: