Hvor er det længe siden jeg har hørt solsorten synge godmorgensang, mens solen står op – fordi jeg har været til fest. Kl. er uhørt 03.36, og jeg ligger i min seng efter en fantastisk aften med dans og iskolde drinks. Har ligesom på fornemmelse, at et hjørne af mit gamle live r ved at blive frigivet.
Og nu at falde i søvn, mens det lysner… Pyt med tømmermænd i morgen, for weekenden fortsætter i det uendelige.
Jeg syn’s at det er skønt, at ha’ cyklet hjem til fuglesang og solopgang, vide at jeg kan sove til jeg vågner og glæde mig uforbeholdent til min skønne datter kommer hjem! Syn’s desuden, at det er dejligt at du nyder orlov, men er nok ikke helt så “børne-krise-ramt som du ;-)” – glæder mig til vi snakkes ved!!!
KH