Tag Archives: bølge

A pleasant surprise #2

Jeg prøver lige igen:

Hvis vi ser bort fra dengang jeg 10 år gammel lavede Danmarks (sic!) flotteste bogmærke (triple-sic!) og vandt Danmarksspillet og en flot lyseblå nylontaske, har jeg kun vundet en eneste konkurrence.

Har lige vundet et gavekort til etsys danske kusine amio.dk, så vi ses.

Jeg skal ud og investere min opsparing (ha!) i lottokuponer, mens den der heldige port stadig er åben… Tror lige jeg skynder mig også at kaste mit held efter kogebogen Sunde tanker ovre hos Milles Mad, bare hvis nu det der lotto-noget fejler.

med emneordet ,

Min første ferie

Det her er min første rigtige ferie. I 4 år har ferierne mere haft karakter af en arbejdslejr end en retreat, hvor man vender revitaliseret tilbage til hverdagen. Faktisk, har det været lidt af en befrielse af komme tilbage på arbejde, hvor man kunne tænke på 1-2-3 tanker i forlængelse af hinanden og gøre en opgave færdig, før man gik i gang med en anden.

Men den her ferie – ok, jeg har måske ikke sovet hele formiddage væk, men det forudsætter jo så på en eller anden måde også næsten, at man går i seng efter midnat, og træerne vokser trods alt ikke ind i himlen. Men altså jeg har mødtes med min fantastiske bogklub, set film, læst bøger og avis, set veninder og slappet af i forårssolen. Det sidste lod sig helt overraskende gøre, da begge børn pludselig var hooket op med legekammerater i kvarteret…

Altså jeg sir bare det går fremad – og det er jo ikke, fordi babyer ikke er søde. Der bare noget virkelig befriende i at komme ud af babyland og ind en verden, hvor børnene (eller i hvert fald en ud 2) selv kan tage tøj på, gå på toilettet og fremfor alt sover om natten. Så i anledning af højtiden: Halleluja!

med emneordet , , , ,

Afledt affekt

Ja, ja, selv en blind høne og alt det der, så denne skønne kvinde sluttede Anders Lund Madsens talkshow. Jeg er forelsket og synes, det er hele den spildte aften værd.

med emneordet ,

Mor har travlt med at blogge

[Disclaimer! Der bliver holdt giga-gigantisk linkfest i nedenstående tekst. Håber du kommer ædru igennem]

Nu stopper det! Var netop kommet mig over at blive hængt til tørre på Grob sammen med resten af min generation af peak-hungrende, nichesøgende m/k’er. Og nu må jeg så se mig selv – og mange af jer andre i øvrigt  (bare fordi det føles bedre at gå ned sammen nogen) – stillet til skue som Mommy blogger i selveste New York Times. Ja, altså ikke mig personligt, men os i fællesskab – 30+ kvinderne, der sidder med snuden i tastaturet i tide og utide.

På unikabarometeret (halleluja) tror jeg efterhånden kun vi her i huset – uvist af hvilken grund i øvrigt – slår ud på navnebarometeret, fordi det mirakuløst lykkedes os at styre uden om først Laura, Sofie og Mathilde og siden Lucas, Mikkel og William i de år, hvor de ellers lå lige til højrebenet.

Og lad os bare få lidt flere lig på bordet med det samme, for det ser ud til at jeg finder vej til statistikkerne og avisspalterne før eller siden

– Bogklubben: Min eneste trøst er, at min bogklub er seks år gammel, men ellers er det lige efter bogen med den læseklub (so to speak)

– Frivilligt arbejde: Laver selvfølgelig også liiiige noget frivilligt arbejde sammen med alle de andre

– Orlov med hele familien. Lige om lidt holder vi orlov – eller for at være mere præcis, vi holder den her orlov for selvfølgelig kom vi bare op med en anden populær plan, efter vi med overbærende suk havde skippet turen til Thailand.

–  Vi er i øvrigt også nogle af de der forældre, der inddrager vores børn i alt for mange beslutninger. Fx har jeg længe insisteret på, at Carla selv skal finde tøj frem om morgenen (mit argument er, at jo mere selvhjulpen hun er, jo mere kan jeg ligge på sofaen og læse bøger til mit næste bogklubmøde, og jo mindre er det mig, der skal ringe til SU-styrelsen for hende når hun er flyttet hjemmefra). Men processen har selvfølgelig smittet af på barnet, der tænker: “Inddragelse er godt. Mere inddragelse er bedre.” Så derfor indgår lillebroren nu også i udvælgelsen af lille trøje 1 fremfor lilla trøje 2 og lilla gamacher alene eller sammen med lilla kjole, hvilket har gjort morgenseancen til et veritabelt mareridt.

Fordelen ved, at vi åbenbart er en generation af lemminger, opvejer jo så langt skuffelsen over ikke at være firstmover. For goddamn, det er jo så dejligt at blive bekræftet i at jeg ikke er den eneste mor i universet, der indimellem synes det er lidt synd for mig, at jeg er den voksne…

med emneordet , , , ,

Hello kitty

Når man som jeg har en pige på 3 år (eller måske i virkeligheden bare når man har en pige), er den lille lyserøde japanske kanin eller hvad det nu ved navn Hello Kitty det hotteste man overhovedet kan komme i nærheden af. Vi er således igang med den første bølge af formentlig mange  – og måske er det min egen skyld først og fremmest.

Efter i tre år at have holdt det lyserøde fra døren forbarmede jeg mig og hjembragte et styk lyserød hue med den famøse Kitty. Det viste sig at starte en flodbølge af merchandise som kulminerede juleaften med kjole, undertøj, nattøj og taske altsammen prydet af selvsamme Kitty.

Og begejstringen er faktisk så stor, at little miss fashion girl aldrig forpasser en chance for at trække ned i bukserne og fremvise de sølvbelagte Hello Kitty-underbukser.

Således også i dag i omklædningsrummet efter svømning, hvor den talkative datter stolt fremviste nattøjet til en ny svømmevenindes mor, som helt oprigtigt svarede: “Ja, den er godt nok fin den lille bamse, du har på trøjen.”

Den mor har min dybeste respekt. Tænk, at det på alle måder er lykkedes hende at holde sig selv og ikke mindst sin datter uden for den første af mange hypes, som børnene (og øjensynligt også deres forældre og nærmeste) i de kommende år vil blive forført af. Et eksempel til efterfølgelse…

med emneordet , ,