Hvad børn gør ved en

Der er sgu mange ting, der er underligt ved at få børn. Jeg forstår stadig ikke, at jeg på en gang kan længes så vildt meget efter tid alene, og så samtidig savne terroristerne så afsindigt, når de ikke er her. Som nu i går fx. Så ligger man der i sin kæmpestore seng helt alene – ikke så meget som et lillebitte åndedræt kan man høre. Der er bare stille. Helt stille. Nærmest angstprovokerende stille.

Der er også det der med deres små varme kroppe, som jeg hele tiden har lyst til at kramme. Og abstinenserne, når jeg ikke kan stikke næsen ned i deres hår og dufte til dem. Og deres smil når de kigger på mig og næsten snubler over ordene, fordi der er så meget at fortælle fra det sidste døgn.

Der er selvfølgelig også det forunderlige i at have glædet sig så meget til, de kommer hjem og så starte med at skælde ud. Bare ligesom for at komme ind i gængen igen. Og det helt fantastiske i, at de altid kan trække en tilbage til rimeligheden, når de kigger på en og siger: Du må ikke skælde mig ud med den høje stemme, for så er det ligesom om jeg græder lidt inde i hovedet.

Reklamer
med emneordet , , ,

3 thoughts on “Hvad børn gør ved en

  1. barewunderbar siger:

    Oh yes, det er SÅ genkendeligt det der… Og hvor ville man ønske at man ikke lige faldt ind i den der rille SÅ hurtigt…! De er simpelthen helt forunderlige de små væsener, hvad de gør ved en….

  2. Line siger:

    Så sandt og så trist…

  3. Cristine siger:

    Jamen, veeeelkommen til klubben! Min klub. Jeg kender det alt for godt. Den der: “NUUU skal vi baaare hygge os hva skat, og jeg starter lige med at skrige af dig, for så ved du ligsom, at alt er som det plejer… det der med hyggen er altså ikke noget du skal være bange for, lille skat…”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: