I går sagde Halfdan til mig, at han aldrig vil være voksen. Han siger så meget, den dreng. Det meste af det handler om ridder og røvere og ræve, og om hvordan man slår drager ihjel, og om hvem der skal reddes, og hvorfor elefanten går baglæns, og hvad Robin Hood elsker at spise.
Som den ansvarlige mor, jeg er, taler jeg selvfølgelig med mit barn. Og fordi han nu alligvel kører rundt i samme ridder-røver-ræve-rille, kan nå, hvad gjorde du så og ja, det kan jeg godt se – det ser ret vildt ud og sikke noget og det er godt nok en skør ridder/røver/elefant, den der og ja, det ser meget vildt ud gå til det meste. Og den slags optimering er slet ikke dårlig både mandag morgen og tirsdag eftermiddag.
Da Ridder Halfdan i går bedyrede sin kærlighed til barndommen eller i hvert fald bare sin modvilje mod voksenlivet – forstod jeg ham sådan set godt, for det er unægtelig nogle lidt andre drager, man kæmper med når de værste ridder-tåger har lagt sig, og man i stedet bliver overmandet af almindelig sund fornuft. Og måske var det det, han havde på fornemmelsen, da han sagde: Det er fordi, når jeg bliver voksen, så taber jeg al luften.
Kunstigt åndedræt? Anyone?
Har netop besluttet i dag, at jeg ville være mere lykkelig hvis jeg boede på landet, havde 4 børn, var uddannet sosuhjælper (no offense) og stemte DF. Lykkelig fordi jeg ikke behøvede at adressere verdens problemer hver dag på et studie fyldt med verdens problemer og professorer som tuder mig ørerne fulde af “hvor alvorligt et problem vi står overfor her” citat de sidste 6 professorer som har fortalt HVOR alvorligt det står til med velfærdsstaten.
Så kan godt forstå dig! Hvor kan vi få kunstigt åndedræt?? Hvordan???
Tror bare knægten mener, at det at blive voksen må være ligesom at tage luften ud af en ballon – man bliver slatten og kedelig….. 😉
Den ramte sgu lige plet hos “den tørre nordjyde”, som grinede oprigtigt meget – og højlydt :-). Fantastisk mor den dreng har!
Tak fordi jeg går i seng med et smil på læben på trods af at dette var min sidste dag på barsel – en dag der blev krydret med en datter der var sulten kl 0545, hvilket vi jo absolut ikke er vant til, fordi hun faldt i søvn på sofaen kl 1730 uden aftensmad…
Ps. Hun fik serveret den billige udgave… (underforstået den uden rosiner)