Hvert år i begyndelsen af november gør jeg hovedrent i mit køkken. Eller nej, det passer faktisk ikke: Jeg arbejder hjemme, mens mit køkken bliver gjort rent. Og ved du, hvorfor det er smart?
- Fordi jeg slipper for at gøre det selv.
- Fordi det er billigt.
- Fordi jeg samtidigt gør noget godt for andre.
I år er det burmesiske flygtningebørn, der får glæde af de 300 kr. det koster at få mit køkken til at ligne noget, man godt kan lave mad i uden at udsætte sine børn for desideret sundhedsfare.
Længe leve Operation Dagsværk. Måske har du også et par ting på to-do-listen, som du trænger til få strøget.
Årh! Vinduerne! De er simpelthen ikke til at se i gennem længere. Det er da VIRKELIG værd at overveje! Tak!