Den her tur med børn er ligesom at ligge i ske med sin bedste veninde seks måneder i Afrika: Man kommer til at kende hinanden ret godt, også selvom man troede alle hemmeligheder lå for en dag.
Og der er egenskaber ved børnene som virkelig slår en. Som at Carla ikke skyr nogen midler for at lave nye venskaber med børn, hun ikke kan tale med. Eller at det mindste stikord får Halfdan til at flyve af sted på sine fantasiskyer med Spiderman, tigre og løver og Molly. Og at Carla sætter sig til at lære noget nyt, når hun keder sig, så hun nu kan de fleste af flagene på campingguiden. Eller at Halfdan virkelig har en stor fremtid som konfliktmægler foran sig – uanset hvad han bliver præsenteret for, er hans svar: Ja, det var lige hvad jeg kunne tænke mig (altså hvis der ikke lige er tale om at gå en strækning på mere end 100 meter uden at blive båret eller at blive nægtet sin sutti).
Men observationer går (selvfølgelig – det burde jeg vel have sagt mig selv) også den anden vej. Jeg har stadig tilgode at komme op med svar på:
– Hvorfor fortæller du altid far, hvad jeg har gjort?
– Hvorfor fortæller I altid hinanden, hvad de andre har sagt?
Indrømmet, det lyder som en kedelig vane nu, hvor det blir sagt højt. Så jeg forsøge lige at holde lidt igen med referaterne…
Kun sandheden 
Åh hvor er det dejlig læsning
Jeg griner min røv i laser mens jeg nyder dit sprog, dit blik for detaljer og humoren i “hverdags”-rejselivet! Gid I må få mange groteske, underfundige og mindblowing oplevelser på jeres færd gennem Europa – fra en der overhovedet ikke er misundelig 🙂
Mette Tog – ikke at forveksle med Thomas Tog
blot en undren – hvor kommer energien til at skrive ovenpå børnerejsepanikirritationsdage?
Fantastisk læsning – dejligt nu at have link og kunne læse selv – i stedet for at høre Jesper læse højt fra sin IPod og skraldgrine efter hver sætning. Det er ligesom noget andet. Men jo meget underholdende;-) Hyg jer!
@ Mette Tog: Det er ren terapi – så får man det ligesom ud af systemet…
@ Monsi og Diana: Dejligt I læser med 🙂