Forberedt til tænderne

I dag blev jeg færdig med Erland Loes faktiske ret morsomme bog Doppler om en mand, der skrider fra sin familie og flytter ud i en skov, hvor han bliver ven med en elg. Doppler kan ikke rigtig finde ud af det der med mennesker og sociale relationer og har i det hele taget fået nok af sit kompetente liv.

Og netop i dag kl. 11 overvejede jeg at gøre som Doppler og begynde et nyt liv i den tyske Wald – helt alene eller bare Casper og jeg, men i hvert fald helt og aldeles uden børn. En halv time tidligere kulminerede de seneste 36 timers inferno af konflikter og grænsesøgende børn i et kæmpe drama på Nürnberg Hauptbahnhof med Carla i leading role.

Min klarsynede mand havde helt ret i, at kun hvis jeg havde valgt et fodboldstadium under VM, havde jeg haft flere publikummer til optrinnet.

Ude fra må det have set ud som jeg var begik et større overgreb på mit modstandsdygtige barn, som jeg stod der og holdt hende fast, mens hun skreg af sine lungers forbavsende overvældende kraft – udmærket akustik på den banegård i øvrigt.  Lille Miss Carla (som lige der ikke føltes så lille endda) sparkede og slog og hendes hår strittede demonstrativt i alle retninger. Læg dertil en frisk formiddagstemperatur på 35 grader.

Bagefter, da jeg endelig turde give slip på min barn og tro på, at hun ikke ville løbe hele vejen tilbage til Berlin, skulle vi købe frugt i butikken over for vores selvbestaltede scene midt i centreret. Frugtdamen kiggede på Carla med store øjne og sagde: “Nåhr, lille baby.” Say what?!?! Hvorfor fanden er der ikke nogen, der nåhr’er mig for at have fået et efter sigende helt almindeligt barn med et ualmindeligt stort temperament?! Eller for at have spillet totalt fallit som forældre?

Måske er det fordi jeg slår så mange knuder på mig selv i løbet af sådan et døgn, hvor vi prøver nye metoder, tager nye dybe indåndinger og henter nyt overskud ingen steder fra.  Inden vi tog af sted, var jeg helt klar på, at det ville kræve noget tilvænning for os alle sammen at være af sted og sammen, men for at være ærlig var jeg faktisk ikke forberedt på de her 36 timer, hvor også lillebroren er vågnet op til dåd og fejrer sine snart tre år med at skide højt og flot på alt, hvad hans forældre siger.

Så da vi kom op af banegårdsdybet, var jeg sgu rimelig tyndhudet og måtte lige gå en tur rundt om bygningen og skylle efter med en liter vand. Ny dyb indånding og 1½ times leave fra familie-udfordringen, og så prøver vi igen. Men jeg håber eddermame, der er tale om tilvænning for ellers sætter jeg børnene til salg på Gul & Gratis sammen med alt det andet babyudstyr. Kan afhentes plejer at være nok til, at der dukker nogle villige aftagere op rimelig hurtigt – og så skal I bare se os holde ferie som i gamle dage…

Reklamer
med emneordet , , , ,

4 thoughts on “Forberedt til tænderne

  1. Camilla siger:

    Jeg føler ærligt med dig, og ved præcis, hvad du mener. Det har lært mig aldrig af dømme andre forældre, for man ved ikke, hvad der er hvad der er gået i forvejen. Men jeg er meget glad for min mands enestående tålmod, når jeg kokser totalt.

  2. Cecilia siger:

    “Måske er det fordi jeg slår så mange knuder på mig selv i løbet af sådan et døgn, hvor vi prøver nye metoder, tager nye dybe indåndinger og henter nyt overskud ingen steder fra. ” – Det lyder præcis som herhjemme!!!! Hvor frygteligt det end er, er jeg glad for at have læst dit indslag lige præcis idag – hvor jeg i den grad havde brug for, at det ikke kun er hjemme hos os temperamenter gnistrer i tide og utide! TAK

  3. Jeg føler også stærkt med dig – og beundrer dig (jer) højt for at tage afsted på jeres tur. Er selv lige vendt hjem efter en sølle uge i sommerhus – der var eddermame også en 6-årig og en 2-årig, der i den grad var billigt til salg! Så lige pt. er en uge grænsen for mig… 🙂
    Tak for dine rejseberetninger i øvrigt. Jeg er sikker på, at det også er et spørgsmål om tilvænning at være sammen på den måde, og jeg ønsker jer en rigtig god tur.
    KH

  4. Kun Sandheden siger:

    Tak for opbakningen – kan være ret så anvendelig i den her situation. Forhåbentlig er noget tilvænning, men der er selvfølgelig også den del der bare handler om at være tre år og på tværs kombineret med storesøsters iltre temperament, som nok er en udfordring vi kommer til at håndtere resten af i hvert fald hendes hjemmeboende liv (og nogen gange kan kostskole synes som en ret oplagt mulighed)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Reklamer
%d bloggers like this: