I lære som sælger

Da jeg var færdig med at lakere negle, og jeg begyndte at blive rød på den der måde, som vi godt ved, vi ikke må mere, og da jeg havde slumret lidt i havestolen mellem ni og ti, gik jeg i gang med rydde op. I gammelt børnetøj. I overskydende møbler. I udtjent babyudstyr. I biblioteket af guides til famlende forældre. Og nu sælger jeg ud – og so far går det faktisk meget godt. Indtil videre har jeg solgt et klædeskab, en bog, en barnevogn med sele og kuldebeskyttende madras (jo, jo), alt børnetøj i str. 74-80, et par bukser og en kjole og to af mine egne bluser. Bestemt en udmærket dag på marskandisermarkedet.

Og måske er det meget godt, jeg både har haft mulighed for at øve mig og for at få nogle succesoplevelser. For imorgen skal jeg til den store sælgereksamen.

Jeg skal mødes med Rune, der arbejder hos Mercedes og skal købe en bil til sin mor. Han har set sig varm på vores bil, som vel er nogenlunde så langt fra en Mercedes, du kan komme – også selvom du går efter retromodellerne. Efter som Casper er i England, og jeg i øvrigt synes det er noget fis, at jeg ikke skulle kunne sælge en bil – bare fordi jeg er kvinde eller fordi jeg kun har haft kørekort i 1½ år eller fordi jeg ikke ved en hat om biler, har jeg selvfølgelig taget opgaven på mig.

Det er ingen hemmelighed, at Rune gjorde hvad han kunne for at få en aftale i stand med Casper, inden han tog af sted – var vist mest tryg ved sådan en mand til mand-oplevelse, hvor de kunne sparke dæk sammen. Ikke at Casper er typen, men han er dog mand, og det lød til at gøre Rune tryg. På den anden side var han også bange for, at perlen var solgt, inden de to kunne mødes. Så nu er jeg sendt på mission.

Mit primære mål er selvfølgelig at få bilen solgt og helst så tæt på salgsprisen som muligt. Det betyder blandt andet, at jeg øver mig i ikke at sige  gammel bil, men ældre bil, eller bruger olie, men god ide jævnligt at tjekke olien. Og så handler det selvfølgelig om at undgå for mange nærgående teknik-spørgsmål fra Mercedes-manden (jeg prøver ligesom at fortrænge, at manden har en professionel bil-åre). Og hvis det glipper, er jeg tilbage på børnetøjs-udstyrs-accessories-markedet igen på fredag – det ved man ligesom hvad er, selvom velourbukser er knap så indbringende.

Reklamer
med emneordet ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Reklamer
%d bloggers like this: