Det, du ikke skal dele med din kæreste

For noget tid siden begik jeg en af de største brølere, man overhovedet kan begå i sit parforhold; jeg kom til at lade som om min kæreste var min veninde. Eller et kort øjeblik troede jeg, at vi var tunet ind på samme frekvens.

Det startede egentlig meget godt, da vi sad i bilen på vej til familiefest. Ungerne havde for en gangs skyld overgivet sig og sad og hang med tunge, sovende hoveder på bagsædet, og vi gik så i gang med yndlingssport no. 1, som virkelig skaber sammenhørighed; gloriepudsning.

Det er der, hvor vi sidder og bekræfter hinanden i, at vi sgu da klarer det der med børn ret godt, og så meget har det da ikke påvirket vores forhold, og vi er da også ret gode til at deles om opgaverne – særligt når man ser, hvordan andre klarer det. For den slags piedestal-dyrkelse virker ligesom bedst, hvis man kan enes om at hænge de andre til tørre imens.

Grebet af den gode stemning blev jeg selvfølgelig overmodig, så jeg kastede mig (hovedkuls, indrømmer jeg nu) ud i en formulering a la:

“Det er alligevel ret vildt, at når jeg ser rundt på de kvinder, jeg kender, der har fået børn, så er det præcis de samme problemer, de har derhjemme.”

“Som hvad?!”

“Nahmen, altså mere sådan du ved i forhold, hvem der gør hvad, eller altså vel noget med, hvem der sådan, ahem, egentlig har ansvaret eller jeg mener, det lyder som om det tit, er kvinden, der har overblikket og så følger deres mænd bare lige som med.”

Den, der mærkelige tavshed, der bredte sig i bilen, føltes slet ikke symbiotisk længere, snarere eksplosiv. Og det var alt, alt for sent at trække i land…

“Hvad mener du?!”

Og nu jeg alligevel var sprunget i uden ilt, kunne jeg lige så godt drukne mig selv fuldstændig.

“Ahem, jeg mener, eller jeg ved ikke, det er måske bare helt naturligt. Du ved, man er jo presset, når man har småbørn. Altså det er jo heller ikke fordi vi har haft det så fedt hele tiden eller…”

“Jeg forstår overhovedet ikke, hvor du vil hen? Jeg har ikke haft nogen problemer med dig, sidder du så og taler med dine veninder om, at du synes vi har haft det svært uden at tale med mig om det?!”

“Nej, det er jo ikke fordi vi lige har talt om os. Jeg sagde bare, at de andre havde nogen oplevelser. Eller. Altså. Mere generelt. Ikke lige om os. Eller. Tror jeg.”

Det blev en meget lang køretur og en lidt kølig familiefest, når man lige har sådan en hvad-har-du-sagt-til-dine-veninder-om-mig-sag hængende mellem sig.

Jeg er helt med på , at det var et aldeles malplaceret forsøg på at forklare, hvad det er kvinder taler om – nogle gange. Ikke hele tiden. Bestemt ikke. Og slet ikke jeg. Jeg ved ikke, hvorfor det var nødvendigt, for jeg er egentlig også helst fri for et referat af samtalerne fra seks timer på golfbanen. Men måske er det, der sker, når man har været sammen i tusind år – at man lige skal huske at være fortrolige kærester først og fremmest.

Reklamer
med emneordet , , ,

6 thoughts on “Det, du ikke skal dele med din kæreste

  1. Jeg tror, at manden godt ved hvad jeg er utilfreds med. Vi (jeg) snakker hvert fald om det en gang i mellem (jeg råber ca en gang om ugen). Nå, men han ved altså godt, at jeg taler om ham og vores forhold og alt muligt andet. Han gør det samme og vi er begge enige om, at ingen er perfekte.
    Og det der med hvem der egentlig har ansvaret; her er det i hvert fald mig. og jeg er lidt træt af det, men han kan jo ikke finde ud af at få de rigtige ting pakket. Fordi jeg aldrig giver ham lov. hm. Der er en bog som hedder Familiens planlægger siger op – den ønsker jeg mig:)
    (undskyld megalang kommentar)

  2. qolyehudi siger:

    Havde han forventet andet? Man har venner for at tale med dem om bekymringer og glæder, og naturligvis taler du da med dine veninder om ting i jeres forhold.. Han taler da lige så sikkert med sine venner om ting i jeres forhold:o)

    Dér hvor det måske kan begynde at være et problem, er når man deler intime detaljer om partneren.. Dét er alligevel at gå for langt (synes jeg;o)..

    Mvh

  3. kunsandheden siger:

    Ahr, jeg tror nu mere det var konteksten. Altså at jeg blev så begejstret over, hvor gode vi er sammen, at jeg lige lavede et bagholdsangreb, hvor jeg kom til at antyde en hel del i stedet for bare at spytte ud, hvis jeg havde noget på hjertet. Og det havde jeg så faktisk ikke lige der, men sådan kom det unægteligt til at lyde. Communication gone wrong.
    @ Gitte: Familiens projektleder siger op er en gudebog, som jeg anbefaler til alle

  4. Ha ha, hvor er det bare en klassiker…Og det kan man vel godt tale med kæresten om..på venindemåden 🙂
    Kh Annette

  5. Lars siger:

    Nej det var ikke just strategisk kommunikation. Efterfølgende var vel behov for krisekommunikation. Det værste i et parforhold er hvor man når derud hvor ingen kommentarer er i spil. God orlov.

  6. mettehaulund siger:

    Nogle gange løber vores tungebånd bare af med os 🙂

    Min mand og jeg er vildt gode til at tale med hinanden om ALT og han er den jeg taler bedst med over alle, men det ændrer jo ikke ved, at man har en helt anden “indforstået” snak med de nærmeste veninder….

    Vi kvinder kører ligesom på samme frekvens 🙂
    Dybest set, så er det måske her, at vi skal acceptere at mænd er mænd og kvinder er kvinder.

    kh Mette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Reklamer
%d bloggers like this: