De kloge mødre

Da jeg var højgravid, var jeg til fødselsdag med en masse kvinder, der allerede havde børn. Og da jeg gik derfra var jeg sikker på, at jeg ville dø under fødslen eller at mit barn som minimum ville blive født med en eller anden form for deformitet, hvis jeg da overhovedet kunne føde det lille væsen.

Alle som en havde en lille skrækhistorie om verdens værste fødsel i ærmet. Det var ikke nødvendigvis deres egne fødsler, de berettede fra, men så kendte de da heldigvis en veninde eller en kusines veninde, hvis barn var kommet til verden under rædselsvækkende omstændigheder.

Jeg ved ikke, hvorfor kvinder har så stort et behov for at overdænge gravide med alle deres ulideligt kloge ord og endeløse erfaringer om dette og hint udi i babyverdenen.

I dag hørte jeg en mor sige, at det bare er fordi vi er ved at koge over med alle vores mor-oplevelser, at vi slet ikke kan holde os tilbage, når vi ser en sagesløs gravid – hendes pointe om, at vi faktisk ikke fortæller for hendes skyld, men for vores egen skyld, er måske ikke så skæv. For endelig er der noget, jeg ved noget om – og du kan ikke sige mig imod, for så svarer jeg bare, at det var sådan vi oplevede det i min familie. Og personlige oplevelser kan ingen jo sætte spørgsmålstegn ved.

Jeg har forlængst besluttet mig for at jeg ikke vil være en af de der gruopvækkende kvinder. I stedet sker der nu det, at hver gang jeg møder en gravid harcelerer jeg over, hvorfor alle skal fortælle om verdens værste fødsel. Og så har jeg taget mig selv i at camouflere min bedrevidenhed som sammenhørighed, hvilket betyder, at jeg pludselig hører mig selv stille spørgsmål som: “Hvordan har du det med at gå derhjemme?” Hvorefter jeg straks går i gang med at fortælle om min oplevelse af at være på barsel.

Det er åbenbart umuligt at holde kæft, når man er blevet mor.

Reklamer
med emneordet , ,

4 thoughts on “De kloge mødre

  1. Kirsten Hunniche siger:

    Velkommen i klubben Mor! Har overbevist mig selv om at jeg viderebringer håb og smil og ikke skræk 😉

  2. Caroline siger:

    Jeps. Det narrative begær for fuld skrue!

  3. Anne Lotte siger:

    Åh ja, jeg øver mig virkelig også på ikke hele tiden at byde ind med aaalt den uundværlige viden jeg har om moderskabet.
    Må dog lige komme med en sjov historie;
    Har en veninde der er gravid, og vi taler ofte sammen. Og nu handler vores samtaler mest om babyer, da hun jo er gravid. Den ene gang hun ringede spurgte hun mig om 1000 ting. Virkelig. 1000 ting. Og jeg snakkede, og snakkede og snakkede. Og delte ud af mine erfaringer, og da vi havde lagt på, måtte jeg simpelhen sende hende en sms med en undskyldning, fordi jeg totalt havde overtaget den der samtale med mit baby talk.
    Får efterfølgende en sms med ordlyden: Undskylder du? Jeg var bange for du syntes vi havde snakket for meget om baby. Det er da mig der undskylder.
    Og selvfølgelig skulle hun da ikke undskylde, for er der noget vi mødre elsker at snakke om, er det sgu da os selv og vores erfaringer 😉

  4. katrine siger:

    Øver mig også og har gjort det til en regel kun at give ét og kun ét råd til første gangs gravide: “husk at gå til frisør og få en god klipning med det hele i passende tid ift. termin”. Alt det andet er der sikkert andre der fortæller – eller også finder de nok ud af det alligevel 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: