Ren og skær taknemmelighed

Jeg er ikke lige frem den sentimentale type. Nogle vil måske ligefrem kalde mig kynisk. Altså jeg fældede da en tåre, da jeg så The Road. Har i øvrigt også en gang tudet til en dokumentar om en ordblind kvinde, der fik et arbejde. Helt færdig. Hulkende faktisk. Senere viste det sig, at jeg var gravid. Der er en forklaring på alting.

Men man kan jo godt være taknemmelig selvom man er kold i røven. Tror jeg nok. Eller også er jeg blevet sentimental. So be it. For hold kæft, hvor er jeg bare heldig at kende så mange fantastiske kvinder. Som tilmed er mine veninder. Jeg føler mig privilegeret på den der født-med-en-sølvske-i-munden-agtige måde. Altså sådan lidt royal i det, ikke?

Det er ikke bare de der gamle veninder, som jeg har kendt i 2.000 år – og som jeg hænger på resten af mit liv, fordi de ved for meget om mig til at jeg nogensinde tør at slå hånden af dem. Bare i tilfælde af jeg en dag bliver en stor berømthed. Eller har brug for at bilde nogen ind, at mit liv er en lang ren sti. Som om.

Det er også alle dem, jeg næsten lige har mødt. De nye – hvoraf jeg har kendt nogen i 15 år?! For af en eller anden grund er de nye hele den kategori af kvinder, som jeg har støvet op efter gymnasiet. Siger måske alligevel en del om, hvor jeg mentalt holdt op med at tælle. Lidt ligesom når mine forældre taler om 70’erne som om det var i foregårs. I don’t think so. Men det samme kan man jo så efterhånden sige om 90’erne.

Alle som en er begavede, energiske kvinder, som jeg beundrer for at være stærke, utrættelige, overbærende, eventyrlystne, nysgerrige, ærlige, overraskende, opgivende, frustrerede, grinende og helt og aldeles sig selv. Helt ærligt. Det er da værd at vride en tårer over. Hvis altså jeg kunne. På kommando.

Og nu kan du jo så gå psykolog-amok over min sidste kærlighedserklæring, hvis du gider. For mest af alt elsker jeg alle de her kvinder for at være så fulde af ord, at der a.l.d.r.i.g. nogensinde er stille, når vi er sammen. Vi taler Millionøse-metoden bare med ord.

Goddamn, så stik mig dog den kleenex!

Reklamer
med emneordet , ,

2 thoughts on “Ren og skær taknemmelighed

  1. pernill siger:

    Hey – og jeg gaar udfra at jeg ogsaa er lidt incl i de soede ord selvom jeg bor paa den anden side af jorden og har forladt jer alle!
    men jeg taenkte faktisk lige forleden dag paa “die house of guten fun.” Cant believe vi fik tim med paa ideen og han saa fint legede tjener mens vi sad og drak og var lidt sentimentael!!
    Tim og min house of guten fun tid is coming up….lige om lidt har vi kendt hinanden i 10 aar – og saa maa det jo vaere dobbelt for du og jeg!
    Kommer desvaerre ikke hjem iaar – men du er jo paa campoervan ferie anyway – men er lige begyndt at spare op til naeste aar. Det er jo forbandet dyrt naar man har produceret saa mange unger.
    Og aprospos sentimental …saa er det jo ingen hemmelighed at jeg er…saa meget at jeg lige har faeldet mere end en taarer ved Frejas opvisning til school assembly!! Hun ender med at vaere saa pinlig over mig naar hun bliver aeldre for ved en enhver god chance grader jeg en taar – selvom naar de spiller national sangen – og jeg er jo for fanden ikke en gang australier!

  2. kunsandheden siger:

    Pernille, Pernille, du er da i den grad en del af puljen – er du vild, endda den farlige pulje som jeg aldrig tør skille mig af med. Det er jo dig, der har billederne 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: