Vi var på besøg hos øjenlægen i dag, Miss Carla og jeg. Til en start er han i sig selv ikke ligefrem et festfyrværkeri, men mere af den skole, hvor det efter fem minutter går op for dig, at konsultationen er forbi, og lægen sidder og læser journalen på den næste patient. Han fik bare ikke lige sagt farvel og tak for denne gang, og så lister du ud og tager dit tøj på med en fornemmelse af at være stukket af fra noget…
Det fede er, at klinikken selvfølgelig afspejler præcist, hvem lægen er – og det gælder sådan set også det ekstra lille venteværelse for børn, hvor legetøjet er en kasse fyldt med gamle bamser af tvivlsom oprindelse, og billederne på væggen ser sådan ud:
