Ude af øje, ude af sind

I går så jeg en brystpumpe på apoteket og så kom det alt sammen tilbage til mig. Overspændte bryster, ammeindlæg og endeløse timer i sofaen med et barn, der bare spiste og spiste og spiste. Sværest synes jeg det var 2. gang, fordi jeg allerede havde glemt, at i starten går den ene amning nærmest over i den anden – og det der med at sidde og læse imens blev aldrig til noget, for i starten gjorde det så ondt, at jeg måtte tage mig en dyb indånding og med tårer i øjnene virkelig, virkelig tro på, at det her om ikke andet var til barnets bedste, og senere spiste de så hurtigt, at jeg nærmest ikke nåede at sætte mig til rette.

Dengang føltes det helt naturligt at sidde og hive sine fordele frem over for venner, familie, kollegaer og folk, man aldrig havde mødt – på cafeer, i toget, til middage. Og nu kan jeg nærmest ikke forestille mig noget grænseoverskridende end at flashe mine kvindelige atributter (faktisk havde jeg lagt et ammebillede af mig selv på, men ahr, jeg synes sgu alligevel det blir for meget af det gode…).

Og da jeg så brystpumpen gik det op for mig, hvor hurtigt man lægger alt bag sig. Jeg har for længst glemt, hvornår børnene begyndte at sove igennem om natten. Jeg kan ikke længere mærke, hvordan det var at blive vækket hver time natten igennem for at amme. Jeg kan kun svagt huske de mange aftener, hvor jeg gik rundt med et utrøsteligt barn på armen og følte mig snydt, fordi netop jeg havde fået det barn. Og smerterne fra fødslen…  seriøst, det eneste jeg kan huske er, at jeg  anden gang blev nærmest panisk angst, da jeg fik veer, fordi jeg havde glemt at det gjorde SÅ ondt.

Måske er det derfor man godt kan blive sådan lidt kynisk over for nybagte forældres trængsler – helt ærligt det går jo over (forlængst har man glemt, at man bare gerne vil høre, at det man oplever er helt normalt). Og samtidig ved jeg jo, at det med sikkerhed må være tiden der har lagt et slør ud over hukommelsen, når min mor hævder, at jeg sov igennem lige fra vi kom hjem fra hospitalet.  Lidt ligesom det allerede – 4 år efter – er lykkedes mig at konstruere en historie om, at jeg var tilbage på min normalvægt fem dage efter jeg havde født?!?!

Reklamer
med emneordet , ,

2 thoughts on “Ude af øje, ude af sind

  1. dorthe siger:

    nu er det jo ikke så længe siden for mit vedkommende, så det med vægten fem dage efter fødsel har jeg ikke været i stand til at fortrænge… (tror faktisk ikke jeg nogensinde glemmer det)… Jeg står over i vuggestuen, hvor en bedsteforælder til et af de andre børn med høj stemme, ja vel nærmest, råber ‘nååhh du er ikke kommet af med maven endnu?’… Øhhh nej…så ingen tvivl her om de barske realiteter..

    Men ja, det er utroligt, hvad man glemmer…

  2. Maren Uthaug siger:

    Min mor påstår stadig, at hendes mælk løb til lige efter hun havde født. Ja, hun havde faktisk ikke hørt noget så åndssvagt som at der gik et par dage, før mælken kom …

    Måske det der blad, skulle skrive en artikel om min mor i stedet for det med trommehinderne. It’s a miracle!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: