På biblioteket i dag stødte jeg på en gammel kending; nemlig Dansk Camping Unions medlemsblad, som muligvis er det mest bizarre foreningsmagasin, jeg endnu har set.
På DCU’s hjemmeside bliver man budt velkommen af søde børnecampister, der øjensynligt elsker livet på græs. Foreningens blad er måske knap så meget for familier, men mere for redaktøren og hans kammerater. Håber jeg. Det var der masser af eksempler på, da jeg sidste år var medlem af DCU for at få rabat på de europæiske campingpladser (det fik vi så ikke så meget af, fordi vi glemte kortet i Wien, en uge inde i den lange køretur).
Men måske var det derfor jeg besluttede mig for at åbne bladet, da jeg så forsiden på bladet på biblioteket i dag. Fordi jeg vidste der var noget muggent ved den kvinde i waders. Noget i den måde hun smiler til mig på, som om hun bare leger hun er lystfisker.
… så jeg bladrede og bladrede frem til side 30-31. Og sørme om den glade lystfisker ikke havde smidt toppen. (I bladet kan man lige akkurat ane hendes brystvorter.)
Hvor corny er det lige? (På næste side, hvor det bliver alvor er der naturligvis rigtige lystfiskere, altså mænd, på billederne.)
Kun sandheden 