Tag-arkiv: børn

Suspense i børnefamilien

Posted on 31. januar 2012 | 2 kommentarer

Åh, sygdom. Ikke skoldkopper eller børnesår, men den lille udefinerbare febersygdom, som er noget, og alligevel ikke er noget.

Mine børn er virkelig meget sjældent syge (og det kræver både mod og en stor tiltro til universets velvilje at skrive det). Og jeg er i øvrigt stor fan af hånd på panden og et kritisk blik på barnets almene tilstand. Jeg mener, det kan godt være du hoster, men hvis ikke du af egen vilje bliver liggende under dynen om morgen, og i stedet kaster dig ud i et tvivlsomt potpourri af alle MGP-sagene på en falsk guitar i ført højhælede sko og hat, eller hvis du starter dagen med en omgang “ved du, hvor alle verdens superheltehunde bor?”, så er den nok ikke behandlingskrævende, den hoste.

Mit ene barn sover nonstop, når hun er syg. Den anden ligger vågen og klynker og har meget ondt af sig selv. Så det er sådan set nemt nok.

Men indimellem sker det, at de ringer fra børnehaven… Smilende overskudsmor (eller far) henter mere (eller mindre) feberplaget barn, som bliver så glad for at se sin mor (eller far) flere timer før hentetid.

Derhjemme sker der en af to ting. Enten kollapser barnet på sofaen, hvilket er en stor lettelse. Pyha, det var godt vi fik det lille myr hjem under den trygge vinge. Eller det giver sig til at lege og spørge om vi skal bage kage eller spille spil eller tegne hjerter.

Og det er ikke så stor en lettelse. For hvad nu? Kan man være febersyg og legesyg på samme tid? Og hvis man kan, er det så dig, der er i morgen? Eller er det mig? Er farmor? Og hvad hvis nu han er frisk i morgen. Eller hvad hvis vi tror han er frisk, og så ringer børnehaven igen?

Om natten står man op og mærker på panden, som er præcis som varm, som den er på et barn, der sover dødssøvn? Og næste morgen… kulminationen på spændingskurven, hvor de voksne ser barnet an, mærker pande, forbereder sig mentalt på en hjemmedag og til sidst tager temperaturen for at have noget fakta at stå imod med i institutionen. Og tager man op-på-hesten-igen-stemmen på. Siger til sig  selv at alt er ved det gamle. Og krydser fingre (eller slukker sin telefon: Jeg sad i møde. )

→ 2 kommentarer

Udgivet i As if, Farmorbørn

Tagget , , , ,

Ting, jeg virkelig gerne vil vide

Posted on 23. januar 2012 | En kommentar

1. Hvordan det altid lykkes dynebetræk at æde alt det andet tøj, der er  i vaskemaskinen?

2. Om der virkelig findes mennesker, som aldrig, aldrig, skænker chokolade, kager eller lakridser en tanke?

3. Om der er forældre, der tager deres børn med ind og se Far til fire-film og selv hygger sig imens?

4. Hvornår ens børn holder op med at råbe MOAAAAAAAAAAAR, når de ikke lige kan finde på andet at tage sig til?

5. Om der er nogen, der aldrig tænker over, hvordan deres liv ville have været, hvis de ikke havde fået børn?

6. Om Anna Wahlgren virkelig intet fortryder?

7. Hvornår korn og gryn og mel går af mode igen?

8. Om det egentlig er bedre bare at lade være med at skille sine børn ad, når de kaster sig over hinanden i raseri?

9. Om mine børn vil huske mig som hende den sure mor?

10. Om mit yngste barn en dag mister troen på, at han er en superhelte-røverhund med vinger?

→ 1 kommentar

Udgivet i Mig sagde hunden, The kids

Tagget , , ,

God freaking morgen

Posted on 12. januar 2012 | 3 kommentarer

Er der ikke nogen, der kan give mig et skud af det der stof, som trækker en igennem de første år med små børn. Det, der gør, at man tolererer at blive vækket hver anden time natten igennem, og at man nogle nætter kun sover fire timer, og alligevel formår at være en slags menneske dagen efter?

Fire timer, lige præcis så lang tid er der fra kl. 01 til 05, hvor jeg blev vækket af  husets nyudnævnte terrorist, som rev mig i håret for at få mig med på toilettet. Eller det vil sige, han sad på toilettet med døren lukket og sked i noget der lignede 8 timer, mens jeg forsøgte at lade være med at vågne. Det var egentlig ikke så svært sådan lidt i fem.

Bagefter gik han modvilligt med ovenpå igen, og så må du selv gætte hvor meget vi fik sovet. Helt ærligt, jeg havde glemt at 4-årige er SÅ genstridige. Og så sure. Og vedholdende.

Og hvor er det i øvrigt mit uskyldige barn har lært at sige ting som:

- Jeg gider ikke ligge i det her pisværelse mere.

- Du er en kæmpe lortemor, hvis du ikke giver mig morgenmad.

- Jeg gider ikke ligge i det her pisværelse mere.

- Skal jeg smadre dig med den bog her?

- Jeg gider ikke ligge i det her pisværelse mere.

- AAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRGGGGGGGGGGGGHHHHHHHH. GI’ MIG NU NOGET MORGENMAAAAAAAAAAAAAAAAD!

- Jeg gider ikke ligge i det her pisværelse mere.

Christ! Hvor var jeg henne den dag, de udleverede engleagtige, morgentrætte børn, der skal vækkes med blide kys og stille musik for at komme i gang med dagen?Jeg gider ikke være mor til et monster. Og slet ikke et morgen-monster. Det var sgu ikke det, jeg bestilte.

 

→ 3 kommentarer

Udgivet i Brokkekassen, Farmorbørn, Mig sagde hunden

Tagget , , ,

5 ting, jeg heldigvis ikke vidste før jeg fik børn

Posted on 29. december 2011 | Skriv en kommentar

1. At der var 4 år, hvor nattesøvn ikke en gang var noget, jeg drømte om, simpelthen fordi jeg aldrig sov længe nok ad gangen til at nå drømmeland.

2. At jeg ville vænne mig til at sidde på toilettet med åben dør, fordi der alligevel hele tiden var et barn, der skulle spørge om noget/fortælle noget/vise noget – eller bare se på mig imens.

3. At det værste ved at føde ikke var selve fødslen, men derimod der hvor jordemoderen kækt sagde: Og så skal vi lige af med moderkagen også. WTF?

4. At der var et tidspunkt, hvor jeg kunne lugte, om det var mit barn blandt 10 andre, der havde lort i bleen.

5. At det ville være mine børn, der legede råbende fange-gemmeleg i Kvickly, mens alle de andre, som før var mig, rystede overbærende på hovedet over, at jeg overhovedet havde taget mine børn med ud at handle.

→ Leave a comment

Udgivet i Farmorbørn, Sandheden

Tagget , , ,

Flere ting man skal huske at nyde ved sine børn

Posted on 20. december 2011 | Skriv en kommentar

1. At de aldrig sætter deres lys under en skæppe, og derfor med stor overbevisning siger ting som: For jeg ER jo Superman!

2. At de aldrig spilder tiden, og derfor springer ud af sengen og starter dagen med et: Jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg skal lave, hvis jeg er den eneste der er vågen!

3. At de er detaljerorienterede og gode til at sætte ord på observationer som: Hans far er jo ikke så høj. Han er mest tyk. 

4. At de er gode til at huske og ikke for fine til at stille spørgsmål som: Nå, men er det her så den fødselsdagsgave I skylder mig?

5. At de er gode til at læse andre og ikke har en øvre grænse for, hvor meget candyfloss man kan kaste ud over en afskedsseance, og derfor siger ting som: Jeg-elsker- dig-mor-du-er-den-sødeste-mor-der-findes-og-jeg-elsker-dig-så-meget-og-synes-du-er-meget-smuk-og-den-dejligste-jeg-kender-farvel-smukke-søde-mor.

→ Leave a comment

Udgivet i Anbefalinger, SOmeone to love, The kids

Tagget , , , ,

Ting man skal huske at nyde ved børn

Posted on 15. december 2011 | Skriv en kommentar

1. At fallos endnu ikke har besudlet deres små hoveder.

image

2. At Afrika godt kan se sådan ud, så længe AnCOLA er med på kortet.

3. At de tror at alt der glimter kan spises. Også tamponer.

4. At de ikke tror, der er nogen, der har opdaget at de spiser af kagedejen

5. At de tror de gemmer sig når de sidder med ryggen til

 

→ Leave a comment

Udgivet i Sandheden, The kids

Tagget , ,

Dør en ridder, når man skyder ham i hjertet?

Posted on 13. december 2011 | En kommentar

Kl. 04.26 i morges

Barnet: Moar, er det ikke rigtigt, at når man skyder en ridder i hjertet, så dør han?

Moar: Mm-m

Barnet: Hvis man lige skød en bue ind i hjertet på ham, så dør han, fordi hjertet holder op med at slå. Er det ikke rigtigt?

Barnet igen: MOR!

Moar: Mm-m

Barnet: Men det er svært at skyde en ridder i hjertet, for han har jo rustning på. Og han har jo også et skjold. Og man kan jo ikke skyde en bue igennem en rustning og et skjold på samtidigt. Er det ikke rigtigt?

Moar: Du skal lægge dig til at sove.

Barnet: Men er det ikke rigtigt at rustningen og skjoldet er lavet af jern, og det er det hårdeste der findes i verden? Moar?!?!

Moar: Schyyy

Kl. 04.37

Barnet: Moar, hvad var det nu det hed det bjerg, hvor Jesus hang på korset?

Moar: Golgata

Barnet: Golgata, det ligger meget langt væk. Er det ikke rigtigt? Det er syd på, ikke?

Moar: Mm-m

Barnet: Hvad hedder det sted sydpå? MO-AR!

Moar: Israel

Barnet: Og vi flyver henover bjerget, når vi skal til Egypten. Er det ikke rigtigt?

Moar: Mm-mmm. SCHYYYYY!

04.42

Barnet: Hvad skete der med de soldater, der fangede Jesus? Blev de slået ihjel?

Moar: De døde vel til sidst.

Barnet: Fordi der var nogen, der slog dem ihjel?

Moar: Vel bare fordi de blev gamle og døde ligesom gamle mennesker gør.

Barnet: Men der er ikke nogen af dem, der lever mere, vel? For det var noget der skete i gamle dage, er det ikke rigtigt?

04.43

Barnet: Hvornår var gamle dage? Er det mere end 22 år siden?

On and on, lige til kl. 06.04. Og så under morgenmaden.

Barnet: Moar, jeg er bare så træt!

Tell me about it!

 

→ 1 kommentar

Udgivet i Brokkekassen, The kids

Tagget , ,

Et yndigt øjeblik

Posted on 13. december 2011 | Skriv en kommentar

Tid for det årlige Luciaoptog i børnehaven (i år kun for pigerne til stor ærgelse for drengene, der faktisk også synes det er ret sejt at gå med lys gennem mørket). Men altså de øver og øver og øver. Og glæder sig til den hvide kjole og til at synge for forældrene. Jeg når altid at blive at blive ret så begejstret ved tanken om de små trolde, der med yndige barnestemmer bærer lyset frem. Men hvert år sker det samme: I løbet af 8 minutter har de sunget sig igennem to stuer i vuggestuen og fem stuer i børnehaven, mens forældrene – og det er så mig – løber febrilsk bagved og foran og ud og ind imellem dem for at forevige det yndige øjeblik. Kun for at stå tilbage med dette:

Bagefter bliver børnene som regel temmelig forvirrede over forældre, der tilsyneladende og helt usædvanligt har god tid til at blive hængende – altså indtil de pludselig rejser sig og går. Den afsked er altid den sværeste og knap så sødmefyldt og engleagtig.

→ Leave a comment

Udgivet i SOmeone to love, The kids

Tagget ,

Er det her ikke, hvad vi allesammen drømmer om?

Posted on 7. december 2011 | 3 kommentarer

Aih, hvor gad jeg egentlig godt være sådan her:

Kids Who Are Gift-less are Gifted

Posted: 06 Dec 2011 09:50 AM PST

Post written by Leo Babauta.

When I wrote about my family doing the No New Gifts Holiday Challenge, I received a couple comments that I was a Grinch:

You must be a drag to live with. ‘What kind of deprivation and sacrifice has Daddy got for us today?’

and

I couldn’t agree more lol, I’m sure kids see him as the Grinch, i feel sorry for them. I doubt his kids would be like ‘Yes dad, don’t buy me the latest Call of Duty game, i don’t want the 1% to get richer.’

While I was touched by the concern for my kids, I am not worried:

  • My kids have plenty of video games and electronics (including the latest COD game). They earn money and buy them themselves, and learn that if they want something, they can earn it, and it’s not handed to them.
  • My kids have everything they need and much more. If anything, they have too much, but I try not to force my minimalist philosophy on them.
  • Instead of deprivation, my kids are learning that there is much more to Christmas than getting a bunch of presents. (More below.)
  • They are learning to be creative instead of consuming. This lesson is more necessary today than ever.
  • We are learning that spending time with family is more important than spending money or spending time shopping.
  • Together we are creating new traditions based on creativity, fun, and giving, not just buying.
  • We are thinking of ways to give that don’t necessarily involve shopping — making gifts, volunteering, donating to charity, etc.

The reaction of my kids when I talked to them (once again) about not buying presents? They completely understood my anti-consumerism reasoning, and they were excited to come up with new ideas. Honestly. I was really proud of them when I sat down with them (individually and in groups) and talked about these ideas — they didn’t look disappointed at all, they in fact happily thought of some cool things we could do together.

Some ideas they’re excited about doing this Christmas instead of buying new gifts:

  1. Making our own gifts. My son Seth is really, really excited about making stuff. In fact, he wants to make something for himself and wrap it up to open on Christmas morning. Yes, he’s a bit weird, but I love that. Eva wants to sew gifts for people.
  2. Baking gifts. We love baking, and it’s a fun activity to do together. And we can give cookies, cupcakes, brownies as gifts to family, make them fatter, but not clutter their homes with needless possessions.
  3. Going to play in snow. We’re from Guam, so snow is a novelty for us. My kids know it from Christmas movies and the like, but it’s not a yearly tradition for us — so driving to play in snow is really fun. We love making snow people, snow forts, snow angels, and having snowball fights.
  4. Volunteering. We’re not sure where we want to volunteer this year (in past years we’ve done soup kitchens and Salvation Army bell ringing), but we do like the idea of giving.
  5. Christmas caroling. We aren’t good singers, but we love singing Christmas songs.
  6. Playing games. We love, love board games and other such games. We love getting together with family and playing games and sports. Having fun with family doesn’t have to involve gifts.
  7. Make decorations. It’s so much fun to put up festive decorations, and if you can make them yourselves, even better.

And this is just the start of the ideas we’ve come up with. Sure, buying gifts is a holiday tradition — but is it the only possible tradition? Can’t we create new ones?

My kids are not deprived. In fact, I think our family is very lucky, and I hope to show others that creativity, fun, giving, and family bonding are amazing things that you can do without being a participant in the usual consumerism.

→ 3 kommentarer

Udgivet i Anbefalinger

Tagget , , , ,

Konfirmationsforberedelse

Posted on 4. december 2011 | En kommentar

Ingen jul uden Jesus. Og prøv lige at gøre det overbevisende for børn. Som når ens barn siger: Hvorfor har Jesus ingen mor? Og det viser sig at hun er med på at Gud er faren, og man så roder sig ud sig ud i forklaringen om at han faktisk har to fædre, på en måde, og en mor der blev gravid selvom hun ikke har kysset med nogen af dem inden. (Ok, den del kunne jeg måske have udeladt.) Og derefter følger spørgsmålet om han stadig lever og hvordan han så døde og en historie om at blive hængt op på et kors med søm i hænder og fødder fordi ham romeren var bange for ham. Og da han så døde, fløj han op i himlen. Du kan godt høre hvordan det lyder, ikke?

Personligt vidste jeg at jeg havde ramt muren da den yngste sagde: Ham har jeg snakket med. Da vi fløj til Spanien i sommer så jeg ham oppe i himlen! (Why not. Den ene historie er vel ligeså god som den anden. Og hvem ved om lige netop min søn har en særlig forbindelse til den del af universet.)

Jeg gjorde selvfølgelig min pligt og skyndte mig at fortælle om alle de andre ting man kan tro på. Således endte vi i Thailand hvor Buddha styrer slagets gang og der nok er Vandfestival, men ingen jul.

Da vi var færdige, opsummerede miss Carla snakken: Nå men jeg tror på Jesus så, for jeg vil gerne holde jul.

Og således startede vi de indledende øvelser til konfirmationsforberedelserne.

Glædelig jul!

→ 1 kommentar

Udgivet i As if, Farmorbørn

Tagget , , ,