Ok, så jeg prøver at sige noget sjovt om mine børn – og om at være en familie. Faktisk handler det meste om mine børn og mig. MIG. MIG. MIG. Indimellem svinger jeg mig op til også at mene noget om verden, som den tager sig ud og stiller sig an.
Nå ja, og så er jeg journalist. En af de frie fugle, der var populære før finanskrisen. En af dem, der lever livet på kanten (that’s what I like to think). Det kom sig af, at jeg sagde mit job op. Et godt job i det offentlige, som havde alle de goder, man drømmer om som mor. Alt bortset fra det der kick, jeg får ud af at sætte ord sammen. Og så gik jeg. Ud af døren, men jeg sagde pænt farvel. Det lover jeg. Og jeg fik flotte gaver og gode kram (fordi de folk virkelig var søde). Nu har jeg mit helt eget havnekontor. Det har jeg ikke fortrudt en eneste lillebitte gang. Aldrig.
Jeg regner med at blive som alle andre mødre, der tuder, når børnene starter i skole, når de bliver teenagere, og når de flytter hjemmefra og glemmer at ringe til min fødselsdag. Tænk, hvis jeg havde nydt dem noget mere, mens de var små… Problemet er bare, at lige nu – mens de er små – er der så satans meget palaver med de unger, at det er svært at finde ud af om det er konflikterne, vasketøjet eller madpakkerne, jeg skal sætte mest pris på. Derfor har jeg givet op. Så nu er jeg bare her som en slags mor. Og faktisk også en slags kæreste for den samme mand gennem mange, mange år. Vi har overlevet at få børn sammen. Det burde nogen give os en medalje for. Helt alvorligt.
Disclaimer: Hvis jeg helt imod intentionen skulle komme til at give indtryk af at livet som mor og medlem af en småbørnsfamilie er en dans på roser, så er det bare en facade, jeg gemmer mig bag, indtil jeg har taget mig sammen til at fortælle dig sandheden. Håber du bliver hængende indtil da.
Du lyder som én jeg kender (;-) mig sagde hunden) – og som én jeg har lyst til at kende!
Læser med glæde med…
Tak, Cecilia – og dejligt at du læser med
Meget genkendeligt ja – og meget dejligt at læse med. Du skriver så nærværende og levende, og tak for det!
Sidder her dagen før lillejuleaften, og er en smule mæt af jul og børn, og overvejer om det nu i grunden også er så fedt med juleferie, når børnene også har det
Finder så din blog, og kan ikke lade være med at smile over dine skønne og skægge hverdagsbeskrivelser, må vist følge med her 
Velkommen til Charlotte. Dejligt, hvis du blir hængende
Skøn skøn blog! Din humor er lige i øjet og hvor er du dejlig ærlig! Og så er det altid rart at “møde” en ligesindet. Tak for dig og bloggen:)
Jeg er lige kommet til og du er fluks røget ind på min reader. Så fedt, når man finder en ny blog der både er interessant i sit indhold og sit sprog. Tak for det!